10. januar 2016 Duma har idag født 9 fine hvalpe, 4 tæver og 5 hanner 11. december 2015 Duma er skannet og venter helt sikkert hvalpe 9 - 12 november 2015 Duma har været på besøg hos Finnegan, nu venter vi på resultatet af besøget 17. oktober 2015 Duma fik idag 1. præmie på Åben A - Lykkesholm 12. september 2015 Duma prøvede idag kræfter med Åbenklasse Workingtest i RJK. Super fin prøve og
vi kom helskinnede igennem walk-up delen uden for mange skrammer i
lakken. Desværre stoppede festen så ved næste opgave som var dirigering
med et drev som distraktion. Duma var lidt for fokuseret på hvad der
var sket i skoven, så vi var ikke helt enige om at hun skulle hente en
dirigering parallelt med drevet først, så første forsøg med den
prøveform, stoppede helt naturligt der. Men, vi kommer igen næste
år. 23. august 2015 Kia debuterede på officiel markprøve med en 3. præmie i begynderklasse, Duma fik en fin 1. præmie i Åben klasse. 24. maj 2015 Vi
havde vovet os til Sjælland på Goldens tripplearrangement. Det blev en
fin dag. Kia og Karin bestod brugsprøven med maks. point og var
efterfølgende på WT begynder hvor et enkelt lille kiks med et nul på en
post gjorde at hun desværre ikke bestod. Duma
vandt WT åbenklasse, var på skue hvor det minsanten blev til en 3.
vinder i Åben klasse. Desværre var vi lidt uheldige på jagtforeningens
apporteringsprøve, hvor vi ikke bestod. Gambler blev stillet i
veteranklassen og blev 4. vinder. Det kunne være bedre, men alt i alt
ok. En rigtig fin dag sammen med de andre goldentosser på Sjælland. 6. maj 2015 Duma
prøvede idag kræfter med RJK´s apporteringsprøve. Den svarer i store
træk til begynderklassen i DRK, uppleret med en dirigering. Der er dog
et par af opgaverne der har et tvist i forhold til det vi kender og så
er der et lidt andet fokus på bl.a. fri ved fod. Det er længe siden at
jeg har haft så mange sommerfugle i maven inden en prøve på det niveau.
Om ikke andet blev jeg mindet om hvad nybegyndere må tænke over for det
ukendte når de starter prøve i DRK. Nå, men Duma bestod heldigvis - det
var bestemt langt fra dagens bedste - men det var det der skulle til.
Glæder mig til at prøve kræfter med de næste prøver i RJK. Har set lidt
på Åbenklasse WT i den sammenhæng og prøveformen ser rigtig spændende
ud,. 20. marts 2014
I dag kom der besked fra DKK. Duma har A på hofter, 0 på albuer og OCD er fri. Super
20. januar 2014
Chili er i dag blevet scannet for anden gang, desværre bekræftede scanningen, at der ikke er nogle hvalpe.
13. december 2013
Chili er på "hot date" ved Holway Odin og er blevet parret. Vi forventer et super kuld hvalpe medio februar 2014
6. december 2013
Chili er blevet øjenlyst og er fri for øjensygdomme på begge øjne, super. Nu venter vi på resultatet af prcd-PRA undersøgelsen
December 2013
Vi har tidligere på året
indgået en aftale med Marlene Birkebæk, Kennel Falkirks, om at opdrætte
et kuld hvalpe i fællesskab. Dette er nu en realitet, Chili parres med
Holway Odin og kuldet opdrættes ved Marlene under kennelnavnet Falkirks
Oktoberber 2013
Vi har udstationeret Corbie hos Karsten på Sjælland, hvor han skal være jagthund.
4. maj 2013
Vi har idag hentet et nyt medlem
af flokken, Goldis Duma, en super læker FT tæve som faktisk er et kuld
som vi overhovedet ikke var opmærksom på. Duma - der betyder Gepard på
Svaheli - er opdrættet af Marianne Bisgaard. Duma er efter Bredekær
Back In Black der har gjort det super på A-prøverne i DJR og Lowly
Arthur der er Hollandsk ejet og ligeledes med gode meritter på wt,
koldtvildts- og A-prøver. Vi glæder os til at komme til at arbejde med
hende.
14. december 2012
Vi har idag modtaget den triste
besked om at Donna er blevet lagt til at sove, 15 år og 21 dage gammel
- efter et godt og langt liv.
Donna har de sidste 7 år været
udstationeret ved familie Dam på Thorkildgårdsvej. Grethe og Michael
har givet Donna et godt og kærligt hjem og har samtidigt givet hende
mulighed for at komme med på jagt. Vi føler med Grethe og Michael
- vi ved hvordan det er at sige det sidste farvel - den værste dag i en
hundeejers liv.
29. oktober 2012
Jubii - fik HD fotograferet
Chili på Mors i går og allerede idag er resultaterne tilgængelige. HD:
A, AD 0, OCD intet påvist. Herligt, herligt.
29. juli 2012
Hjemme igen efter 3 uger i
sommerhus. Dejligt med ferie, men desværre en pose blandede bolsjer -
både vejrmæssigt og hundemæssigt.
Det positive først. Hundene
elsker at være i sommerhus. Vi er sammen 24 timer i døgnet, haven er
hegnet ind så som hund kan man gå ud og ind stort set som man
harlyst til. Der er fri leg på græsplænen og der er også en række buske
og træer man kan løbe ud og ind imellem, ligge under og gnave i og
det bedste af det hele, vi sover alle i samme soveværelse og vi sover
længe.
Chili var til
brugsprøve den 21. juli og bestod - herligt.
Corbie debuterede i åben klasse på C-prøve samme dag, men der var
vist for meget feriestemning og efter en hel dag i bilen kunne han
indkassere karrierens første 0 - der var godt nok for meget der
ikke fungerede. Det bedste der kan siges om det er : "Det var
godt i kom - det var noget lort i lavede - det er godt i
går".
Desværre er der sket noget der
er meget værre. Amy har skrantet noget i løbet af foråret med underlige
"slingre" anfald der ligefrem gik over i deciderede falden om i
visse tilfælde. Finn Dyredoktor har undersøgt hende, i første
omgang viste blodprøverne meget høj insulinproduktion og meget
lav blodsukker, ingen appetit og stor træthed. En scanning
viste ikke umiddelbart tegn på problemer, men en
undersøgelse af en blodprøve i tyskland viste at der var
kræft et eller andet sted i kroppen. Beskeden fik vi torsdag den
12. juli. En behandling med injektionsmedicin resulterede i at
der kom lidt appetit igen, desværre forsvant den hurtigt og i
fredags ville hun ikke tygge selv et stykke brød eller lidt
leverpostej, samtidigt med tilsyneladende store smerter
i kæberne. Finn undersøgte hende igen igår lørdag og
forsøg på at åbne munden gav store smerter. En behandling med
smertestillinde medicin gav ingen ændring og et aftalt besøg på
klinikken idag med en bedøvelse og undersøgelse af kæbeområdet viste en
stor kræftknude og store hævelser bagerst i munden. Kain traf
derfor den svære men rigtige beslutning ikke at lade Amy vågne af
bedøvelsen igen. Vi har
derfor idag den 29. juni 2012 taget afsked med den mest
fantastiske hund. Rolig stille og kærlig indendøre - med en fantastisk
forbindelse til vort kun 15 måneder gamle barnebarn, tændt, på og i den
grad motiveret når der var tale om WT, markprøve og jagt. En super hund
- en ener - hun vil være stærkt savnet fremover.
23. juni 2012
Havde tilmeldt Corbie på racens
WT i nordsjælland, da Tina og Tommy samtidigt havde kaldt til hyggelig
Sct. Hans komsammen i Græsted, hægtede vi fredag "sneglehuset" efter
bilen og kørte mod "udkantssjælland" :-). Vi havde fået lov at slå
vognen op på Tina og Tommys gårdsplads, så velankommet fik vi resten af
fredag aften til at gå med hundesnak. Lørdag på WT'en var vejret
en blandet fornøjelse, men posterne gik faktisk fint. Så efter en god
dag med 6 poster, kunne vi krone indsatsen med en placering som WT 4
med 111 point. Jo-jo, det går skam langsomt men sikkert fremad med
vilddyret. Tillykke til de øvrigt placerede og Johnny med 1. vinder.
10. juni 2010
Var en tur på racens
trippelarrangement i Bække. Som altid hyggeligt. Gambler bestod
Jægerforbundets apporteringsprøve med max. point, men ved "finalen" var
heldet ikke lige med os, så de 2 kaniner blev ikke hentet hurtigt nok
til at komme på holdet. Corbie bestod WT i begynderklasse, men havde et
par kiksere hvor han fortsatte ind i næste kirkesogn, inden han fandt
ud af at dummien nok lå lidt tættere på startstedet. Chili havde debut
på prøve, det lykkedes at få en 5. vinder hjem. Var resultaterne ikke
prangende, så havde vi under alle omstændigheder en hyggelig dag. Tak
til raceledelsen for arrangementet.
29. april 2012
Corbie deltog i
begynderklasse på goldenracens forårsarrangement i Søby. Lidt
friskt måske idet vi hjemkom efter 14 dage i Spanien godt midnat den 28
og hunden ikke var blevet trænet i 2½ uge. Men det lykkedes at få en 1.
præmie med hjem igen efter en god præstation på det reelle hundearbejde
men igen med en berettiget løftet pegefinger fra dommeren over fri ved
fod. Hmmm... nu må jeg vist gøre noget andet en det jeg plejer.
25. marts 2012
Corbie deltog på begynder B på
Clausholm. Resultat en 1. præmie og en god præstation bortset fra fri
ved fod der fik en berettiget løftet pegefinger fra dommeren.
4. marts 2012
Corbie og Amy på uofficiel WT i
Østjylland i begynder og vinderklasse. Corbie bestod og fik oprejsning
fra den lidt uheldige debut på den officielle WT i går. Sørme om ikke
der også i Østjylland blev startet med en tramp, her lykkedes det
dog at få opgaven løst. Amy er vist blevet lidt for meget pensionist,
men hun viste da glimtvist at der er en god hund derinde.
3. marts 2012
Corbie deltog i begynderklassen
på Goldenracens officielle WT i Kulsø. Desværre kom vi lidt skidt igang
med 1. post på den ellers gode prøve - en tramp hvor Corbie trods flere
forsøg aldrig fandt den 1. dummy og derfor måtte indkassere et 0 på
posten og derfor ikke kunne bestå. Så skulle det fedt hjælpe at det gav
point mellem 15 og 20 på 3 af de næste 4 poster. Men god træning og en
hyggelig dag fik vi ud af det.
18. februar 2012
Besøg ved hundefotografen for at
se på hvalpe og få taget et par billeder af Chili. Det udviklede sig
naturligvis til at der også blev taget billeder af de 2 knejter. Amy
var ikke med, hun er udlånt som selskabshund i denne uge og er taget i
sommerhus. Billeder under Chili, Corbie og Gambler er opdateret.
Ellers er vi ved at være klar
til 2012, hvor vi så småt går i gang med C-Prøverne og wt'erne, så må
vi se hvad det udvikler sig til. Chili og Karin har muntret sig med
noget "klikkertræning", men jeg tror at tiden er moden til at starte
med the real thing - retrivertræning. Om ikke andet er vejret da ved at
blive mere indbydende.
Ellers sluttede 2011 med at vi atter havde en hund på en af Racens top 10 lister, det var Amy der via et godt WT-år
blev nr. 4 på listen i vinderklasse. Vel egentligt meget godt af en hund på 9 år.
28. august 2011
Racens efterårs B-prøve, dagen
efter NM, blev Corbies debut i begynderklasse. Prøven gennemførtes
tilfredsstillende, men hans trods alt beskedne træningsniveau viste
at vi er på rette vej. Han havde ingen poblemer med nogen af
de 3 markeringsopgaver hvoraf den første landmarkering og
vandmarkeringen blev hentet i fin stil og som lyn og torden. Den 3
markering der faldt i lidt mere åbent terræn og i medvind drillede
lidt, men blev løst selvstændigt efter lidt søgen. Søget derimod viste
at en skovkant endnu ikke er indgået i træningen hvorfor det skulle
lidt overtalelse til for at gå helt i bund. Desuden var omgivelserne
med andre hunde og tilskuere ind i mellem også for fristende i
forbindelse med søet. Det blev til en hæderlig 2. præmie som er
tilsfredstillende og viser den aktuelle
træningstilstand.
27. august 2011
Så oprandt dagen for NM for
Goldens. Vejret viste sig desværre fra sin værste side og prøvestarten
måtte udsættes i 1½ time grundet tordenvejr lige over prøveområdet. Da
prøven endeligt kom igang så vi en super WT tilrettelagt på jagtlige
præmisser. Amy gennemførte prøven og bestod atter en vinder WT.
Stort tillykke til Dorthe Mahler, Morten Rasmussen og Lars Mertz der suverænt hev NM hjem til Danmark.
26. august 2011
Uanset om man
prøver at fortrænge det, kommer der en dag i enhver hundeejers liv man
helst ikke vil opleve. I dag har vi taget den tunge beslutning at
skulle sige farvel til County 11 år og 80 dage gammel. Efter at
have kæmpet i de sidste par år med en hudlidelse som medicin desværre
ikke kunne holde nede, skulle han have fred. Det ville have været langt
lettere hvis han hverken kunne gå, stå eller spise istedet for stadig
at have lyst til at løbe efter en dummy - men hellere huske ham som en
glad hund inden han ville være fyldt med blodige og smertende sår over
hele kroppen. Vor dyrlæge kom heldigvis på besøg hos os og vi fik
sagt farvel til ham i hans faste hjørne hvor han stille og roligt sov
ind med hovedet på mine ben. Racens WT i juni hvor han hyggede sig
med at vinde veteranklassen blev hans sidste, han har dog heldigvis
skrevet sig ind i historien om racens brugshunde med et pænt eftermæle,
uden at være prangende, men så også andre kan se at han har været her.
En dejlig hund,
desværre med et lidt uforløst talent idet prøveaktiviterene måtte
stoppe grundet HD netop som han var på toppen, men sluttede
som en super jagthund. Han vil blive savnet i flokken.
21. august 2011
Amy deltog som fortræning til NM
for Golden, i DRK´s hold WT i Bække. Super prøve med gode
jagtrealistiske poster i forskellig sværhedsgrad. Amy genneførte prøven
og bestod vinderklassen. Holdet gennemførte, men det rakte ikke til en
topplacering.
26. juni 2011
Var idag på Golden afrrangemen i
Haunstrup- Super god dag med rigtigt mange gamle og ikke mindst nye
medlemmer. Dejligt at så mange havde fundet vej til det skønne område.
Vi havde en god dag og alle
hundene var i ilden. Gambler bestod jagtforeningens apporteringsprøve
med 29 point, men 7 havde max. point 30 så det blev bland disse at
holdet til racedysten skulle findes efter en matchning. Tillykke til de
3 der skal udgøre holdet, Susanne, Xenia og Claus - alle nye ansigter i
den sammenhæng. Vi krydser fingre den 31. juli. Amy bestod WT i
vinderklasse, County vandt WT for veteranklassen hvor der var krydret
med op til 5 tillægspoint for sjove indslag på posterne - men
det bedste af det hele var at Corbie bestod brugsprøven -
JUBII - så kan vi komme videre.
28. maj 2011
Det er efterhånden noget siden
at vi har opdateret hjemmesiden, men på den anden side er det
efterhånden også længe siden vi har deltaget i nogle aktiviteter med
hundene. 2011 er mest startet med at være aktiv på den ene eller anden
måde i klubben. Lars som dommer på vore A- og B-prøver, i
dommerudvalget og i bestyrelsen og Karin som instruktør på hold i
Østjylland.
Vi har også brugt lidt tid på at
træne Corbie som det går fint fremad med og så de ældre hunde som har
fået lidt træning når der var et hul i kalenderen.
Og så ikke mindst med vor dejlige barnebarn Annalise som blev født den 23. april.
2010 sluttede med at Gambler -
trods svingende præstationer hen over året - alligevel lykkedes at
placere sig som nummer 2 på Goldens Åben Klasse top 10. Det er vel alt
i alt godkendt.
2011 er startet på Goldens WT
28. maj. Der var tilmeldt 42 Goldens - rigtigt dejligt - heraf 14
i vinderklassen, herunder Gambler og Amy der var støvet af til
lejligheden.
Det viste sig desværre lige
inden middag, at Gambler havde en af sine off-dage. Han måtte
indkassere et 0 på post 3, en lidt finurlig enkeltmarkering tværs over
en udgravning hvor turen gik ned af skrænten, over bunden og op af
skrænten igen. Det gik sådan set fint nok op af skrænten, men det var
desværre den forkerte skrænt så det lykkedes ikke at få ham sendt til
nedfaldsstedet trods ihærdig dirigering.
Amy derimod kronede en solid
indsats på formiddagens 3 poster med et rent 20-tal på samme post, og
hun fortsatte på eftermiddagens 3 poster med at score 20, 17 og 18 som
tillagt formiddagens resultater på 12, 15 og 20 gav samlet 102 point ud
af 120 mulige. Ret godt gået af Karin og Amy.
Og minsanten om ikke det endte
med at Amy sneg sig ind som 1. vinder, et point foran Dorthe
Mahler og Mia på andenpladsen. Helt formiddabelt. Sort tillykke til
Karin og Amy, Dorthe, Peter og Stig med resultaterne.
Dommere og WT 1 - 5 fra prøven 28. maj 2011
20. november 2010
Gambler deltog idag på
goldenracens åben A på Harrestedgård ved næstved. 8 goldens og 2
labrador deltog på arrangementet. Fuglene var desværre lidt uheldigt
fordelt mellem de to hold - men sådan er jagt. Gambler startede dagen
med en lang dirigering over marken langs med remisen på 2. såt
efter en 1. såt med mange fugle i luften, men ingen over skytterne så
vi kunne få noget at arbejde på. Dirigeringen lykkedes dog fint på
trods af en del fugle i luften - ud og ind i remisen og meget
skydning. Efterfølgende såter gav ikke mange fugle, men trods alt
lykkedes det at få et par gode lange markeringer der blev løst hurtigt
og direkte samt et mindre søg i en mindre men tætte grantræer.
Dagens anstrengelser endte med en solid 1. præmie - herligt.
6. november 2010
Amy deltog idag på Goldenracens
traditionelle Vinder A på Nielstrup. 10 goldens var tilmeldt og vi
havde en god dag hvor vejret var godt og vi var igennem 6 såter, 4 før
og 2 over middag. De første par såter sorterede 3 hunde fra og første
såt over middag kostede en hund mere videre deltagelse. Amy var med
gennem hele dagen og lavede et godkendt resultat. Første såt over
middag gav dog en ridse i lakken idet to fugle i heftigt
brombærkrat - en skudt som den reelle opgave og en skudt under arbejdet
- gjorde, at efter den første som desværre var den forkerte var hentet,
kunne hun ikke overtales til at gå derind igen. En anden hund
løste herefter opgaven med lidt overtalelse og så var resultatet
ligesom lidt givet.
Fire hunde blev placeret efter
finalesåten og prøven vundet af Morten Rasmussen og Gismo som sådan set
med det resultat kunne være blevet DKBCH - hvis det ikke var fordi
at Morten ikke lige har fået taget kvalifikationsprøven - skam
dig Morten. Men stort tillykke herfra alligevel. Gismo var en
fortjent vinder af prøven og er en fortjent og værdig champ. når ellers
Morten lige får den sidste lille detalje på plads :-).
Tak til Joe der havde taget
initiativ til og sørget for at alle deltagere fik varm Chilli Con
Carne til frokost, det var med til at gøre dagen, prøven og den
fantastiske gode stemning der er mellem alle goldenførerne på
denne prøve helt perfekt. Det er netop det der gør at man har lyst til
at stå op klokken minus 100 om natten og køre 330 km til Lolland
for at tage på hundeprøve år efter år.
Det bliver dog ikke med Amy vi
vender tilbage til Nielstrup idet dette var den sidste officielle prøve
hun kommer på. Når vi starter i 2011 er hun over 8 og næste
jagtsæson næsten 9, hun kommer derfor kun med for sjov fremover og som
apportør på jagter i mindre målestok.
28. oktober 2010
Så er Corbie registreret i DKK - DK 18817/2010
18. oktober 2010
Billeder på Corbi´s side opdateret
16. oktober 2010
Gambler var tilmeldt Åben A på
Lykkesholm. Et super sted at være på prøve, altid gode fugle og gode
skytter kombineret med mange såter med varieret terræn der giver god
mulighed for at afprøve hundene i de nødvendige dicipliner, ro,
markeringsevne, dirigering og samarbejde samt søg. Jagtherrene er
erfarene retrieverfolk der ved hvad en hundeprøve er - alt foregår
derfor i en god og afslappet atmosfære, stor tak til Jørgen og Jens
Blach.
Gambler lavede sådan set en
super god præstation efter dommerens mening, gode markeringer og
dirigeringer, manglede måske lidt energi til at nå helt i dybden på
søget men finder mange gode fugle og løser opgaverne i fin stil.
Desværre var føreren lidt uopmærksom i forbindelse med aflivning af en
bragt anskydning og en 3 - 4 fugle der faldt inden for kort afstand var
mere end Gambler kunne stå for så desværre - en lille knaldapport - og
deraf følgende 2. præmie - Øv, øv - men helt fair.
11. oktober 2010
Deltog med Amy på Vinder A på
Helagergård på Fyn. 18 hunde tilmeldt til prøven der blev afholdt helt
på hundenes præmisser, super godt. Amy var med blandt de sidste 7 og
efter skydning skulle vi apportere efter tur. Vi var nummer 3 i rækken
og markeringen bliver bragt hurtigt og direkte. Deværre blev anden
ikke afleveret til hånd - så var det naturligvis slut for den dag -
ærgerligt nok.
3. oktober 2010
Var taget til goldenracens
working test ved Teglstrup Hegn i Nordsjælland. En lang tur, kunne
nærmest betegnes som til det fjerneste hjørne af Danmark :-) set fra
hvor vi bor.
Amy var tilmeldt Vinderklasse og
Gambler Åben Klasse. Ud fra resultatet af dagen blev målet nået, begge
bestod, men begge med en lidt svingende præstation.
Uge 37 2010
I denne uge var vi igen taget
over vandet - dennegang ikke til prøve og ikke i Danmark, mem istedet
til Kennel Catcombe i det skønne Wiltshire i Sydengland. Vi skulle over
for at hente vort nye "familie medlem" hos Wendy Andrews på Kennel Catcombe - Catcombe Corbie - en dejlig hanhvalp på nu 10 uger. Corbie er efter Co Co of Catcombe og Scerzando Pisces der bor på Kennel Dikeadeze
Efter at have tilbragt en uge
med meget hundesnak, træning med Corbie og hans søskende samt
sightseeing på nogle af sydenglands mange interessante steder - er vi
nu atter tilbage i Danmark hvor Corbie har indtaget huset som om han
aldrig havde boet andre steder. De tre øvrige - herunder hans slægtning
County - har taget rigtigt godt imod ham. Vi glæder os rigtigt meget
til at komme igang med træningen af ham.
5. september 2010
Endnu en tur over bæltet,
dennegang til B-prøven på Lolland hvor Gambler atter skulle i Åben
Klasse. Desværre blev året sluttet med endnu en 2. præmie og igen
kiksede markeringerne atter, dennegang var det en af fuglene i
dobbeltmarkeringen der manglede. Hrmmm... der skal vist trænes en
del på dette inden næste sæson.
29. august 2010
Vi havde atter taget turen over
bæltet, dennegang for at deltage i Goldens årlige efterårsraceprøve der
i år blev afholdt på det gamle militærområde - kaldet bastionen -
i Ringsted. Gambler var tilmeldt i Åben klasse og lavede en fin
prøve, missedede desværre en let enkeltmarkering af uvisse
årsager men klarede flot de resterende poster der indbefattede en
ikke helt nem dirigering over vand og en dobbeltmarkering over vand i
den svære ende - en god prøve. Det samlede resultat blev en 2. præmie,
et godt resultat dagens øvrige præmieringer taget i betragtning men
alligevel lidt skuffende.
Amy deltog i prøvens
vinderklasse hvor de tre indledende poster omfattede en svær
dobbeltmarkering over vand generet af en ø midtvejs, en dirigering over
vand samt et frit søg i noget højt skrub/lang bevoksning - også en god
prøve. Amy var første hund og de indledende poster blev alle løst
med lidt varierende resultat men, skulle det vise sig i løbet
af dagen, et ganske fornuftigt resultat idet flere hunde herunder
2 stk. DKBCH ikke klarede opgaven. I den sidste ende havde vi dog ikke
point nok til finalen, men indsatsen var mere end godkendt.
7. august 2010
Vi havde i weekenden taget
turen over bæltet idet. Gambler var tilmeldt i Åben Klasse på Region
Sydsjællands B-prøve i Suserup. En god og udfordrende prøve i den svære
ende. Gambler greb chancen og opnåede en 1. præmie - herligt
- så kan vi sætte lidt mere fokus på efterårets A-prøver. Der er dog
stadig behov for markeringstræning idet der skulle lidt hjælp
til i den udfordrende dobbeltmarkring, hvorimod enkeltmarkeringen,
søget og ikke mindst dirigeringen igennem siv og over vand kørte efter
en snor.
25. april 2010
Så kom vi langt om længe i gang
med sæsonen 2010. I dag var det til til den årlige forårsmarkprøve i
Goldenracen, i år i Kulsø. Gambler var tilmeldt åbenklasse men
træningsindsatsen har først i de seneste 3 uger været værd at tale
om og primært på dirigeringssiden. Det har båret frugt, desværre er det
åbenbart gået ud over markeringsevnen i dobbeltmarkeringen, idet
fuglene der måtte dirigeres hjem - øv. Resten af prøven kørte bare
på skinner, men en rigtig god prøve. Nå vi fik lidt oprejsning i
kvalifikationsprøven som blev bestået - så nu er han sådan set
avlsgodkendt :- )
17. oktober 2009
Amy var idag - langt om længe
- på sin første Åben A der foregik i strålende sol og stærk blæst
på Lykkesholm på Djursland. Dagen forløb som den skulle - godt med
fugle, velskydende skytter og fine apporteringsopgaver. Det hele blev
belønnet med en 1.præmie - Herligt.
5. september 2009
Var idag på workingtest i
Nordjylland. En god prøve hvor vi dog fik vejrguderne at smage fra
deres værste side: over middag åbnede sluserne sig med regn og torden
så prøven måtte suspenderes i ca 30. minutter. Amy manglede på
daværende tidspunkt sidste post i åben klasse som måtte gennemføres i
styrtregn og kraftigt nedsat sigtbarhed, hvilket også influerede på
løsningen af posten - en trampejagt. Det lykkedes dog med hiv og sving
og megen dirigering at undgå et nul, så dagens øvrige gode resultater
gjorde at prøven blev bestået med pæn margin ned til kravet.
Gambler havde en god dag og resultatet blev WT 4 i begynderklasse.
30. august 2009
Vi var tidligt oppe og deltog i
på Goldenracens B-prøve i nordsjælland med Amy og Gambler. Amy var på
første hold og havde åbenbart været for tidligt oppe, det var ikke
hendes dag så det blev til en 3. præmie. Gambler fik muligheden over
middag og lavede en god præstation, fik ros for dirigeringsarbejdet,
men var lidt uheldig på vandmarkeringen hvor han måtte dirigeres til
fuglen, resultatet en 2. præmie men trods alt en fin præstation.
16. august 2009
Amy og Gambler har været på
B-prøve i Nordjylland. En udfordrene prøve. Resultatet blev en 1.
præmie til Amy og en 3. præmie til Gambler. Der er lige et par
"brikker" der skal justeres lidt på endnu.
27. juli 2009
Gambler er blevet far til 9 hvalpe
17. juli 2009
Amy bestået Åbenklasse WT Jubilee Cup 2009 med 76 point
16. juli 2009
Gambler 10. vinder Begynderklasse WT Jubilee Cup 2009 med 86 point
24. maj 2009
Gambler har haft besøg af Farmer Hill's Autumday Lea som er blevet parret
(er konstateret drægtig)
Klik her : Hvalpe ventes 27. juli 2009
31. august 2008
Golden markprøve B Midtsjælland
Gambler 2. præmie Åbenklasse
Amy 2. præmie Åbenklasse
22. april 2007
Golden markprøve B Midtjylland
Gambler 1. præmie begynderklasse og dagens bedste hund under 24. måneder |