ForsidenLidt om RetrievereSidste Nyt
 
Nordgold´s Nowhere ManCatcombe Corbie  Crawfields Red Hot Piri Piri  Goldis Duma

Memory LaneHvalpe i KassenLinksamlingKontakt osGalleri  Video    

JAGT-golden retriever

 

Kennel Nordgold er organiseret under Dansk Kennel Klub og Dansk Retriever Klub.

 

 

Golden Retrieveren blev som de andre engelske retrieverracer fremavlet til efterskuds-arbejde, og golden retrieveren blev anset som selvstændig race i slutningen af 1800’tallet. Helt lig de andre retriever racer er goldens siden hen delt op i forskellige typer hvor betegnelser som JAGT-golden, formel 1 og FT’er er meget dækkende.

 


Definitionen på JAGT-golden retrievere er hunde avlet på engelske jagt og markprøvelinier i større eller mindre grad. Generelt kan man sige at JAGT-goldens alle i et eller andet led, stammer fra den engelske Kennel Holway. JAGT-goldens er dog blot en gren af golden retriever avlen, hvor man ønsker at bibeholde og forædle apporteringslyst, samarbejdsvilje og en mindre og mere elegant hund, der med lethed kan deltage på en lang dags jagt.

Karakteristiske egenskaber hos en JAGT-golden er den store dirigerbarhed, apporteringslysten og arbejdsglæde, og et utrolig blidt og vindende væsen, de er utrolig lette at dressere til en allround jagthund, der både kan apportere og være med i drevet. JAGT-goldens egner sig i øvrigt også til de fleste slags hundesport og K9 job. Et andet karakteristisk træk ved JAGT-goldens er farven, en JAGT-golden er yderst sjældent lysere end hvedefarve og er ofte meget mørk, changerende over i mahogni.


Som alle større hunderacer skal en JAGT-golden retriever trænes og stimuleres mentalt for at fungere i dagligdagen, og det bør man være opmærksom på før man anskaffer sig en JAGT-golden retriever. Træning kan foregå i Dansk Retriever Klub, der er Danmarks største specialklub for JAGT-goldens, og hvor man i mange år har specialiseret sig i træning af retrievere. De fleste JAGT-goldens har et meget blødt sind, og man kan derfor ikke blot tromle fremad i træningen uden hensyntagen til dette, og generelt kan man sige at JAGT-goldens ikke kan tåle hårdhændet behandling.

Hvor finder man en JAGT-golden retriever?

Vil man gerne have en JAGT-golden med ovenstående kvaliteter, skal man kigge sig godt for inden køb. Kig på de forskellige hvalpelister rundt omkring på nettet, og få en snak med de opdrættere der annoncerer der. Husk blot at mange opdrættere formodentligt vil påstå, at deres hunde/opdræt er formidable jagt/markprøve stjerner. Dette vil dog ofte være en sandhed med modifikationer, da langt de fleste opdrættere i dag, lægger vægt på eksteriør og ikke de jagtlige egenskaber.

Tag ud og mød nogle opdrættere og deres hunde, evt. inden de får et kuld hvalpe. Her har du muligheden for at hilse på et eller begge forældredyr og måske endda se en tidligere hvalp i arbejde. Det er dog ikke alle, der opdrætter et kuld hvalpe, der har tid og overskud til at deltage på markprøver, men de kan alligevel have nogle gode og effektive jagthunde. Ved at mødes med en evt. opdrætter vil du kunne danne dig et indtryk af, om de pågældende mennesker arbejder seriøst med deres hunde eller kun har geværet hængende på væggen til ære for dig.

Kan du lide hvad du ser, er det et godt køb, men er du det mindste i tvivl, så lad være og find et andet sted. I Danmark findes der en portal for JAGT-goldens nemlig www.apporterendegoldens.dk hvor der kun kan annonceres med hunde der har opnået 1.præmie på DRK markprøve.

JAGT-golden retrievere blev i Danmark populære blandt hundesportsfolk og jagtinteresserede i 1980’erne, og der blev importeret og avlet en del kuld i den efterfølgende tid. Toneangivende i mange år var June Atkinsons Kennel Holway, og efterfølgende blev der importeret en del hunde efter Malcom Stringers meget berømte hanhund FTCH Rossmhor Of Clancallum. Populationen afspejlede sig selvfølgelig i moderlandets hunde, men ingen af disse hunde fra 80’erne er at finde i ret mange JAGT-golden aner i dag, for I de senere år har der været avlet massivt på en enkelt dansk/skandinavisk linie, og der har kun været forsøgt import af enkelte hunde fra kontinenter og England. Den engelske Kennel Holway er stadig toneangivende i England og der bliver heldigvis stadig eksporteret hunde fra kennelen til resten af verden.

Konsekvensen af opsplittelsen mellem DKK og DJR har desværre ikke været i JAGT-goldens favør. De få opdrættere der var toneangivende på markprøverne og i avlsarbejdet, i 80’erne og 90’erne, er ikke længere aktive i nogen af klubberne, og antallet af JAGT-goldens er endnu lavere end før.

Fremtiden ser dog lidt lysere ud for JAGT-goldens da interessen er stigende både i Danmark og Tyskland. Pt. ser det ud til at der er størst aktivitet, markprøve, sundheds og avlsmæssigt i Dansk Retriever Klub.

Kilde: Artikel fra www.netnatur.dk